- Life is good, yes it is.
Sikke en dejlig påskeferie det har været. Har nydt vejret og hygget mig med hyggelige mennesker. Sådan nogle ferier må der gerne komme flere af, tak ;)
Der har både været afslappede dage hjemme, vilde fester og hyggelige grillaftener. Mhm!
Selvom det ikke lyder som om, at det er positivt at komme i skole igen, er det faktisk okay. Havde kun et modul i skolen, så jeg har haft fri det meste af dagen. Jeg har desuden lavet min sidste aflevering i gymnasiet (YES!), så der er helt styr på det skriftlige.. Så jeg skal altså bare nyde de sidste 15 skoledage, som er tilbage i gymnasiet. Det bliver nu lækkert at blive student! Jeg var også til læge i dag med nogle knuder, som jeg har bøvlet lidt med. Men det ser ud til at jeg er rask, så jeg er bare overlykkelig for at jeg ikke længere skal bekymre mig for sygdom resten af sommeren..
I dag fik jeg også min iPhone 4 tilbage fra reparation. Jeg fik dog ikke min gamle tilbage, men en splinterny én! Mm, så er der en helt ny telefon til mig.. Tak Apple, fordi i er så dovne og ikke gider at reparere min gamle telefon. Nu skal der ordnes telefon og ses lidt Glee og Desperate Housewives for resten af aftenen.
Ja, det er en ret så god tirsdag, selvom det er første skoledag efter ferien.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar