mandag den 16. maj 2011

SIDSTE SKOLEDAG!

Mhm, endelig kom dagen - sidste skoledag. Har kun været i skole to moduler i dag, som gik meget hurtigt. Utroligt at der allerede er gået 3 år med at gå i gymnasiet.. Der er sket fantastiske ting i løbet af de år. Jeg har lært mig selv bedre at kende på mange måder, jeg er blevet en smule klogere på nogle ting, jeg lærte min kæreste at kende, og jeg fik lært en masse dejlige mennesker at kende! Det er nok det med vennerne, som har betydet mest for mig. Selvfølgelig også min kæreste, men vennerne har jeg haft hele vejen igennem gymnasietiden. Ja, dem kommer jeg til at savne. Heldigvis flytter de fleste af dem til Århus engang, ligesom jeg selv gør. Så vi ses igen. Jeg vil i hvert fald sige tak fordi i altid har været der for mig, og jeg kommer til at savne jeres gode selskab hver dag..
MEN i aften er der fest! Jeg skal lige gøres helt klar (makeup og tøj) til festen på skolen i aften. Om lidt skal vi over Kromann fra min klasse for at varme lidt op, og så rykker vi hen til gymnasiet kl. 8, hvor festen starter. Så er der revy og kl. 00 offentliggøres vores mundtlige eksamener! Åh, jeg håber ikke at det bliver alt for slemt :/
Nå, drengene venter på at jeg bliver færdig med at skrive.. Byees.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar